Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
dernes sag. Ja, mere end det, Gent overtager fører-
skabet for Flanderns sag, da landet for en tid, på trods
af folkets vilje og interesse, hvirvles ind i storpolitiken.
Folkets førstemand i denne tid, der med myndig
hånd styrer „sa royauté de Flandre", er JAKOB VAN
ARTEVELDE, måske Belgiens nationalhelt frem for alle.
Det kan ikke forundre, at en nøgtern historieforsk-
ning har måttet plukke adskillige fjer af den berøm-
melsens hjælmbusk, som folketraditionen havde sat på
hans hoved. Der bliver dog endda meget tilbage. Al-
lerede for samtidige krønikeskrivere var han en ube-
stridt midtpunktsfigur, og for tidens største kronist,
Froissart, er han en alt overragende kæmpeskikkelse.
Omendskønt han i meget kun er en fuldbyrder og ikke
en banebryder, så har han ialfald haft det praktiske
statsmandsgreb, som de fleste af folkeførerne mang-
lede; han adskiller sig også fra en mand som Pieter
Koninck derved, at han var af fornem herkomst, af
poorfer-slægt, men — ligesom Gajus Gracchus, hans
størsteforgænger—havdehan stillet sig tilfolkets dispo-
sition. Under hans førerskab sker der en koncentra-
tion af kræfterne, de store stæder samles, og indenfor
stæderne samles de forskellige klasser, alt for atimødegå
den ødelæggende politik, som greven vilde påtvinge
dem.
Hos storbyerne fandtes fra ældre tid en tilbøjelighed
til at udstrække deres myndighed ud over deres eget
territorium. Allerede i begyndelsen af det 13. årh. op-
træder en forsamling af scabini Flandriae med repræ-
sentanter fra de „5 gode byer", Briigge, Gent, Ypern,
Lille og Douai — de to sidste løsreves som nævnt af
Philip den smukke fra Flandern. Byerne havde en be-
tydelig merkantil interesse i herredømmet over det
åbne land. Herude spindes af bønderkonerne al den
uld, der skal på væverstolen. Enhver videre forarbej-
delse deraf undertrykker stæderne derimod med bru-
tal hånd. Hvad der på inspektionsrunderne forefindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
