Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 49
lavsregimentet ved at drive det ud i et ensidigt demo-
kratisk despoti, samles alle andre kræfter i ønsket om
at få greven tilbage.
Først i Briigge, derefter i Ypern, og allersidst, etter
den bitreste modstand, i Gent knuses vævernes regi-
mente i årene 1348—49. Greven kan holde sit indtog.
Man laderdrømmenfare ombyernes enevælde, og skridt
for skridt viger de drie leden for fyrstens autoritet.
Grev Ludvig af Maele ledede med stor dygtighed
landets udenrigspolitik. Han genoptog den traditionelle
neutralitetspolitik i forholdet til Frankrig og England,
der iøvrigt i 1360 midlertidig standsede stridighederne.
Ved en fint gennemført ægteskabspolitik, der forbe-
redte Nederlandenes samling under det burgundiske
hus — idet han i 1369 formælede sin eneste datter og
arving med hertug Philip den dristige af Burgund -,
opnåede han af den franske konge Karl V, hertug Phi-
lips broder, afståelsen af det wallonske Flandern, som
Philip den smukke havde besat. Og i 1357 havde han
efter en kort krig med Brabanterne sikret sig Schelde
i dens nedre løb, idet han erhvervede Malines (Me-
cheln) som besiddelse og Antwerpen som len, en an-
selig handelspolitisk vinding.
Under de forholdsvis rolige forhold oplevede Briigge
i disse åringer en sidste handelsepoke så blomstrende
som nogensinde tidligere. De nordtyske Hansekøb-
mænd og de norditalienske bankiers, hvis betydning
ikke alene i det økonomiske liv, men også i det poli-
tiske voxer efter en uhyre målestok, kappes om at
gøre byen til et centrum for deres virksomheder.
Flandrerne tager de mange fordele, der følger med
grev Ludvigs kloge men håndfaste regimente, og for-
søger i al velværet at glemme det problem, som man
siden grevens tilbagekomst havde skudt fra sig, men
som uophørlig måtte melde sig påny, det problem, der
var Flanderns berømmelse og ulykke, som uløselig var
knyttet sammen med landets økonomiske stortid, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
