Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgisk Arkitektur og Danmark, af Francis Beckett, Dr. phil., Direktør for den kongelige Afstøbningssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 BELGISK ARKITEKTUR OG DANMARK
halvrunde Slutninger mod Nord og Syd, som antagelig
i det væsenligste har svaret til det oprindelige Højkor.
Dengang Peder Sunesøn ønskede at bygge en ny
Domkirke i Roskilde, større end den gamle Fraadstens-
kirke fra Sven Estridsøns og Knud den Helliges Tid,
har Biskop Stefan aabenbart skaffet den danske Præ-
a i •? , 7gmeS^er’ der var fortrolig med den samtidige
Arkitektur i Grænseegnene mellem Nordfrankrig og
det nuværende Belgien.
Katedralen i Tournai hører til Belgiens stateligste
Kirker. Med sine fem Taarne, samlede om Tværskibet,
syner den vidt ud over Lavlandet. Men det kan stedse
ses af de middelalderlige belgiske Kirkebygninger, at
Belgien er Nabo til to mægtige Kulturstater. Det tre-
kløverformede Anlæg af Tournai-Katedralens oprinde-
hge Østparti vidner om Paavirkning fra Køln. hvor
Mariekirken paa Kapitol tidligst viser en saadan Plan.
Ogsaa de romanske Partier af Helligkorskirken i Liége,
Vestkoret med det aabne Søjlegalleri og det ottekan-
tede Centraltaarn, peger tydelig hen mod de mellem-
rhinske Kirker. Til Gengæld er den indvendige Rejs-
ning i Tournai-Katedralens Tværskibsslutninger paa-
virket fra Nordfrankrig« Selv i Lombardiets Kirkebyg-
ninger harmansøgt Vejledning;derom vidnerLanghuset
i oaint-Vincent i Soignies. Ingen anden Kirke i Bel-
gien har udvendig bevaret saa meget af den romanske
lids ivrait og Massivitet som denne ærværdige Klo-
sterkirke.
Senere hen i Middelalderen trængte Gotiken fra
ra j ig sejrrig ind over hele Belgien. Og det er Ære
værd, at det rige franske Koranlæg, med Omgang og
e?i r?^Sia* kapeller, blev optaget af en Række bel-
giske Kirker. Det gælder først og fremmest om Dom-
kirken i Tournai. Dens nye, mægtige Korbygning har
at al e det nuværende Belgiens Kirker mest af den
transke Unggotiks Fyrighed i Rejsningen. Men det gæl-
der ogsaa om andre Kirker, som Katedralerne i Briissel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
