Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgisk Arkitektur og Danmark, af Francis Beckett, Dr. phil., Direktør for den kongelige Afstøbningssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELGISK ARKITEKTUR OG DANMARK 67
(Ste. Gudule), Antwerpen, Briigge og Mechelen, om
Peterskirken i Lowen og Jakobskirken i Liége. Dog
den Sum af Kløgt og Dumdristighed, af sikker Smag,
Beregning og Oversigt der ligger bag de skønneste
franske gotiske Kirkebygninger, og som tjener Ind-
trykket af det overjordiske, lader sig naturligvis ikke
bringe fra eet Land til et andet. Thi alt dette er aaben-
bartpaa et bestemt Tidspunkt Udslaget af særlig fransk
Aand. Som belgisk Aand giver sig tilkende i belgisk
Kunst har den altid Jorden under Fødderne. Hertil
kommer, at de store belgiske Kirker gennemgaaende
har staaet under Opførelse i flere Menneskealdre, un-
dertiden i flere Aarhundreder. Men det er sjælden til
Gavn for en Bygning, naar flere Kunstnere faar Lov
at raade over den, og vekslende Smag sætter sit Præg
paa den. Heraf kan det forklares, at de fleste belgiske
Kirker fra Gotiken savner et fast og bestemt gennem-
ført Helhedspræg.
I Unggotikens Kirker bærer slanke Søjler de spids-
buede Arkader og Langhusets Overvægge, gennem-
brudte af Triforier og store Vinduer. Saadan er det
Indre af Ste. Gudule i Briissel, og saadan var ogsaa
Katedralen, St. Martin, i Yperen rejst. Denne Kirke,
der er blevet et Offer for Krigen, hørte til de sikrest
og fastest udformede belgiske Kirkebygninger fra Ung-
gotiken. Senere, under Højgotiken, forvandles de bæ-
rende Søjler til Søjlebundtereller Knipper, hvis enkelte
Led fortsætter sig i Arkader, Gjordbuer og Ribber,
saadan som det er Tilfældet i Antwerpens Domkirke.
Og endnu senere, mod Gotikens Slutning, optog man
undertiden fra Tyskland den Form for en Kirkebyg-
ning, der kaldes Kirkehallen. Her løfter Midtskibet sig
kun let over Sideskibene, og Kirken faar kun Lys gen-
nem Sideskibenes Vinduer; her er ogsaa den egenlige
Gotiks Opadstræben veget for en Virkning i Bredden.
Men Enkelthederne i disse sengotiske Kirker kan ofte
være gennemført med vidunderlig haandværksmæssig
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
