Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgisk Arkitektur og Danmark, af Francis Beckett, Dr. phil., Direktør for den kongelige Afstøbningssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELGISK ARKITEKTUR OG DANMARK 77
deling, der naturligvis skyldes Ønsket om at bringe ri-
geligt med Lys og Luft ind i Værelserne, at den over-
iøres til belgisk Barok. Efter Stadbranden 1695 gen-
rejstes Lavshusene ved Grand’ Place i Briissel. Det
er de fantastisk formede Gavlhuse, der gør Torvet til
et af de eventyrligste i Europa; alle Fasaderne har
store Vinduer og smalle Vinduespiller. I vore Dage er
Principet gennemført med streng Konsekvens af den
fremragende tyske Arkitekt ALFRED MESSEL, der maa
have kendt belgisk Arkitektur særdeles godt. Men
han optog ikke blot de smalle Vinduespiller, han kneb
ogsaa Murfladerne mellem de enkelte Stokværk ind
til tynde Indskud. Derved skabte han Typen for det
moderne tyske — ogsaa her i Danmark efterlignede —
Stormagasin.
Endnu større Betydning end Floris fik en anden
nederlandsk Kunstner, baade i Belgien og navnlig i
det øvrige nordeuropæiske Fastland. Han hed HANS
VREDEMAN DE VRIES og maa have været Elev af Floris
i Antwerpen, gennemvandrede Nordtyskland, og vir-
kede bl. a. i Danzig og Hamborg. Hans Betydning er
dog ikke som udøvende Kunstner. Derimod lod han
stikke i Kobber et Utal af Fortegninger til alt, hvad
byggelystne Fyrster og Stormænd havde Brug for: Ha-
veanlæg og Fontæner, Paladser, Gadeanlæg,Interiører,
Møbler, Epitafier og Gravmæler, Intarsier og Orna-
menter i Sten og Træ o. s. v. Han har dannet sin Stil
paa Grundlag af Antiken og den italienske og franske
Renaissance, men den har faaet ejendommelig neder-
landsk Drøjhed i Formerne. Nordiske Stormænd greb
med Begærlighed Vredemans Publikationer, og Arki-
tekter og Billedhuggere, Træsnidere og Stenhuggere
har brugt hans Stik som Forbilleder ved deres Arbej-
der. Det er i Virkeligheden Forklaringen af det ens-
artede Præg, Arkitektur og Dekorationskunst har faaet
i 16. Aarhundredes anden Halvdel langs Østersøens
Sydkyst, i Sverrig og i Danmark. Naar eksempelvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
