Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constantin Meunier, af Frederik Poulsen, Dr. phil., Inspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
constantin meunier 105
bor og den store, bredt aabne Mund og til Reflekslyset
fra den glødende Metalmasse i de urolige Øjne. Vi kan
lige saa godt til Sammenligningen anvende den mest
idealiserede af Meuniers Typer, den siddende Smed
(Fig. 2), der var tænkt anvendt som Hjørnefigur i „Ar-
bejdetsMonument", Mesterens aldrig fuldendte Hoved-
værk. Her føles baadeKraften og Heroismen som ægte,
fordi der bagved ligger et langt og inderligt Samliv mel-
lem Kunstner og Virkelighed. Hver Enkelthed er for-
nyet og opdyrket med Livet for Øje: Kindernes store
Flader med deres Sug, Brystpartiet med de sammen-
skudte Skuldre, den energiske, hængende højre Haand,
Benenes Holdning, Skødskindets Karakter. Mellem
Gautherins og Meuniers Arbejdere er der samme Mod-
sætning som mellem Fortidens „fede, friserede Løver,
der med Poterne paa en Globus i Parkerne smiler til
vore Børn" og BARYES vilde Dyr med „deres sælsomme
Masser og dødbringende Tvekampe". Den moderne
Billedhugger, der faar stillet som Opgave: „en Løve"
eller „en Arbejder" vil simpelthen ikke vove at vende
tilbage til Tiden før Barye eller Meunier.
Meuniers Figurer er helstøbte fra Isse til Fod, en
vidunderlig Enhed i Tanke og Form. Mens RODIN ska-
ber som en Dionysiker og ser Enkeltformer i en Ryg,
en Arm, en Lænd dukke op som af en forbiilende Flod
og griber og fastholder dem med uforligneligt Mester-
skab, idet han som oftest for deres Skyld skaber den
hele Figur, er hos Meunier Ideen det oprindelige, For-
men det tilkommende. Rodins Arbejdsglæde kan ofte
synes udtømt med den visionært følte Enkelthed, og
for Motiv og Navngivning har han ikke den ringeste
Interesse; det er filosofisk anlagte Venner, der finder
ud af, hvad hans Værker betyder, og forhaabenligt
smiler Rodin i Ensomheden ad dem. Thi for hans Kunst
er det ligegyldigt, om man kalder et Værk „Den for-
tabte Søn" eller „Bønnen", „Jeanne d’Arc" eller „Den
Martrede". Rodin er den ægte Plastiker, der modtager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
