Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Sprog, af Kr. Nyrop, Professor ved Københavns Universitet - IV. Flaminganterne og Pangermanismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dé to sprog l**
Tvsker værdige, og han tilføjer, at „nu kan jo Tyskere
og Flamlændcre i Fællesskab ihukomme hine rielte-
’tider". Hertil bemærker BOOKMAN i sin Anmeldelse at
Oversættelsen(Politiken 28de Febr. 1916): „MedFælles-
skabet turde det dog forholde sig en Smule anderledes,
hvad der fremgaar af det Faktum, at den gamle flamske
Krigssang om „Flanderns Løve", hvorfra den her mis-
brugte Roman har faaet sin Titel, sidst blev afsunget af
de flamske Soldater, da de i August 1914 rykkede frem
til Undsættelse af den wallonske Fæstning Liege .
Det er utvivlsomt, at Tyskerne har forregnet sig med
Hensyn til Flamlændeme. De har her som overalt
ganske glemt at tage Hensyn til den moralske Virk-
ning, som Krænkelsen af Belgiens Neutralitet har frem-
kaldt. Der findes dog enkelte, som kan se og dømme
nøgternt; jeg henviser til Forfatteren af den overor-
dentlig interessante Brochure: „Skal vi annektere,
som NeuesVaterland har udgivet. Han skriver: .JTysk-
land hører man ofte denMening udtalt, at vi hosFlam-
„lænderne i Belgien skulde finde Sympatier, paa hvilke
, vi kunde støtte os overfor^X^allonerne. Det er et farligt
Selvbedrag. Sikkert er det, at Flamlændeme i Belgien
„i flere Aar har kæmpet for at faa deres nationale Ret-
„tigheder anerkendt. De vilde utvivlsomt mangenGang
„have været glade ved at finde Støtte i Tyskland for
øderes kulturelle Bestræbelser, men de har kun haft
„ringe Held med sig. Nu under Krigen har det lidt, der
„fandtes af fælles Forstaaelse, hos saa godt som alle
„givet Plads for en grænseløsForbitrelse over vor Inva-
sion og Landets Ødelæggelse." .
Den berømte belgiske HistorikerHENRI PLRENNEskri-
ver i Indledningen til sit monumentale Værk Histoire
de la Belgique: „Belgiens Enhed er ikke fremgaaet af
„Fællesskab i Race, saaledes som Forholdet er i Tysk-
land; den er heller ikke fremgaaet af et arveligt Mo-
„narkis centraliserende Kraft, som Forholdet er i Fran-
krig og England; den er fremgaaet af Fællesskab i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
