Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De flamske Rævedigte, af Niels Møller, cand. jur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de flamske rævedigte 137
„Jeg har medynk med dig, fordi du tit trætter dig ved
at gå til fods; jeg vil med din tilladelse slå dig til rid-
der; men du skal ikke være bange for de svære vå-
ben; du skal blive rytter, men ikke tynges af våben;
hele oppakningen skal hvile på min hals. Og for at
du ikke skal falde af, skal du ride på profetens vis;
du skal ikke få sadlen på ryggen, men indvendig". (Pro-
feten er Jonas). Når digteren griber et påhit, skyder
det ikke ud i en enkelt stængel, det breder sig i en
mængde forgreninger, snor sig i mange sving og ran-
ker med fantastiske variationer. Andrew Marvelis
digt til hans knibske kæreste kan minde om maneren.
Et exempel fra valfarten, hvor ulven som en from ene-
boer, men med ondt isinde, byder sig til gæst i hospi-
tiet hos pilgrimmene. Reinard har ventet ham og gjort
alle rede til at modtage ham. Isengrim bydes velkom-
men med overstrømmende hjærtelighed, og han skal
da have noget at spise. Ja, men de har desværre in-
gen fasteretter, og sådan en hellig mand tør man vel
ikke byde kød. Isengrim skynder sig at forsikre, at
det er der ikke det mindste ivejen for; de hellige kan
spise hvad det skal være; forbudet mod kødspise gæl-
der kun syndere. Josef, vædderen, der står for fade-
buret, beklager, at de ikke har andet kødmad end ul-
vehoveder, og det er jo temmelig tarvelig kost. Reinard
irettesætter ham: giv du kun, hvad du har; vor gæst
er en nøjsom eremit. Josef bringer da et ulvehoved
(som ræven i forventning om Isengrims komme havde
bortført fra en port eller galge, hvor det var naglet fast)
og holder det hen foran gæsten, der bliver ilde tilpas
og stikker halen mellembenene og ønsker sig vel borte.
Jeg tog det første det bedste, siger Josef, dette her er
af en gammel fyr fra Anjou, tror jeg. Reinard lader
vred: dumrian, hvad er det for et hoved at komme
med; væk med det og bring et af de større. Josef for-
svinder og møder atter frem med det samme hoved,
efterat han har taget etiketten af det og kronraget det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
