Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tredsaarsalderen sit Præstekald for at trække sig tilbage til
Groenendal i Soignes-Skoven, hvor han stiftede
Abbediet Groenendal, hvis Ruiner er synlige den Dag i Dag.
I en urolig Tidsalder, hvis Kampe ofte omspændte selve
den Skov, hvori han havde søgt Tilflugt, levede
Ruysbroeck her et Liv i franciskansk Simpelhed, delt
imellem Kontemplationen, Nedskrivningen af sine Tanker
og det ydmygste legemlige Arbejde. Pacquot skriver:
„Han ringeagtede end ikke de allerlaveste Hverv som
at bære Brændsel. Ganske vist var han stundom
mere til Besvær for Gartneren end til Hjælp for ham,
idet han lugede Køkkenurterne op sammen med
Ukrudtet; men han vilde derved mane de andre til
Arbejdet, under hvilket han aldrig tabte Gud af Syne“.
Som alle vesterlandske Mystikere var Ruysbroeck
et Handlingsmenneske: han drømte ikke om en passiv
Opløsning i et tomt Nirvana, men om et „Bryllup med
Guddommen“ — og et Bryllup er Aktivitet. At
Ørkesløshed var ham en Pestilens, fremgaar tydeligt af et Sted
i hans Hovedværk ’T Cieraet der gheestelycke Bruyloft,
hvor han drager til Felts imod den falske Quietismes
Ladhed: „Eftersom Mennesker af Naturen søger
Hvilen, saa søger de, der ikke er oplyste og berørte
af Gud, kun en naturlig Hvile under Paaskud af
Kontemplation: de forbliver siddende, og fuldstændigt
ledige, uden indre eller ydre Beskæftigelse. Denne
slette Hvile fremelsker i Mennesket Vankundighed,
Forblindethed, og endelig Dovenskab, saa at han
selvtilfreds glemmer baade Gud og alle Ting“.
Ifølge Overleveringen — der kan støtte sig til en
Tegning i et af Haandskrifterne paa det kgl. Bibl. i
Brüssel — blev Ruysbroecks Værker til paa den Maade,
at han, naar han følte sig inspireret, søgte Ensomheden
i Skoven udenfor sit Abbedi og dèr nedskrev paa smaa
Tavler de Visdomsord, der tilhviskedes ham under
hans Fordybelse i Bønnen. Der kunde gaa Uger
imellem saadanne ekstatiske Timer, men disse Mellemrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
