Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa enestaaende ved sin Karakters Renhed og Styrke
som ved sit Genis verdensomfattende Dimensioner.
„Hans Liv var et Heltedigt“, hedder det i Forordet til
Brüsseler-Udgaven i 1858 af Marnix’ Hovedværk De
Bijenkorf der H. Roomsche Kirke, og der er i denne
Lovprisning ingen Overdrivelse. Marnix var den
nederlandske Calvinismes ypperste Mand. Ligesaa glødende
Anna Bijns var i sin Ringeagt for Lutheranerne, var
han i sit Had til den katolske Klerus, der for ham var
eet med de spanske Usurpatorer; og han
bekæmpede begge med samme Tapperhed og Smile paa
tredobbelt Vis: som Soldat, som Statsmand og som
Skribent. Selv om han kun havde virket i denne sidste
Egenskab, vilde han have været vis paa Udødeligheden.
Han har vundet den ved en Sang til Wilhelm af
Oranien, hin Wilhelmus Lied, der siden i alle politisk
bevægede Stunder har været Udtryk for nederlandsk
Patriotisme, og som til Stadighed er den hollandske
Nationalsang. Men hvem, udenfor Forskernes snævre
Kreds, er i vor Tid kendt med hans Prosa? Dog er
det først her, hans literære Geni lægger sig for Dagen
i sin fulde Storhed. Ved sin fabelagtige Lærdom var
han Gejstligheden en frygtelig Modstander og ved sin
Polemiks originale Form endnu frygteligere. En
Maerlants Satire imod det katolske Præsteskab og en Anna
Bijns’ Haan imod Lutherdommen havde det tilfælles, at
begge var direkte Udskældning. Marnix derimod er
indirekte, en Ironiker — omend ikke i Ordets moderne
Betydning af en Art spidst smilende Nihilisme: hans
Ironi er saa saftig som en Spøg af Rabelais, saa
logisk som en af Swift’s menneskefjendske
Fantasier, og dertil dirrende af en egen Vildskab, som er
fuldtud Flanderns. Hør denne tilfældige Prøve paa
Stilen i „Den Hellige Romerske Kirkes Bikube“ (Tome I.
Cap.XVI):
„Ligesom Han (Christus) har baaret en Tornekrone,
saaledes maa ogsaa Paven bære paa sit Hoved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
