Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den belgiské verdensliteratur ibj
denne Grandseigneur, der villigt tilstod sin Angst for
alle ubehagelige Refleksioner, bør ikke dømmes etter
sin Stilling til saa lidet lystelige Spørgsmaal. Læs der-
imod hans uvurderlige Portræt af Voltaire, hvori Be-
undring og fin Malice forener sig til den varmeste
Humor, og som er udført med en Streg, saa sikker, at
den vilde have gjort LA BRUYÉRE misundelig; læs hans
Korrespondance, der afspejler en ligesaa højsindet som
højt kultiveret Personlighed; og — først og sidst
læs hans Betragtninger over Kærligheden, denne line
Essens af en mangfoldig erotisk Erfaring, uddestilleret
i Strøtanker, der i sig forbinder en CHAMFORTS Logik
medenMARIVAUX’s subtile Følsomhed. Paa disse bider
har deLigne —somhansLandsmand ANTOINEWATTEAU
paa sine Lærreder — foreviget, i et forædlet Udtryk,
alt det ømmeste, det fornemste, det uimodstaaeligste i
hint galante Aarhundredes frivole Ars amatoria.
III
Ved Londonerkonferencen af 1830, der fik et mere
alvorsfuldt Præg end den dansende Wienerkongres,
blev Belgien en statslig Enhed. Hermed var den før-
ste Betingelse bragt til Veje for et bevidst belgisk
Aandsliv. Det lod dog vente paa sig i henved et halvt
Aarhundrede. Et Epigram, som en moderne engelsk
Forsker nylig har bragt i Erindring — for høfligst a.t
imødegaa det — vil vide, at Belgien i Aarene 1830 til
1880 „nød Friheden, Trygheden og — Søvnen". Og
CHARLESBAUDELAIRE, der i sine sidsteLeveaarforsøgte
at bringe sine derangerede Pengesager i Orden ved en
Foredragsrejse i Belgien, har efterladt et grusomt Ud-
kast til en Beskrivelse af Landet, hvori Ordet fadeur er
Generalnævner hans Indtryk. Lad os erindre, at hans
økonomiske Planer var slaaet fejl forham, ogat han stod
paa Randen af den frygtelige Nerveruin, der blev For-
løberen for hans Død. Og lad os indrømme denne
Periode, at selv om det belgiske Aandsliv endnu ikke
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
