Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den belgiske verdensliteratur i
71
dens overordentligste Lyriker. Verhaeren er samtidig
den flanderske Races udkaarne Sanger og den mest
europæiske af Belgiens Digtere. Fra en Forherligelse
af Fortidens Flandern i denne Diptychon: Les diaman-
des og Les Moines har hans Poesi igennem den stærkt
subjektive Skildring af en treaarig Depression i hans
Ungdom i Les Soirs og Les Débacles, udviklet sig til
en Lovsang af den moderne Verden, baaret af en alt-
favnende Livsbekræftelse, en Harmoni, der ikke beror
paa nogen Flugt fra Virkeligheden, men tværtimod op-
suger i sig alle dens grelleste Misklange og magisk ior-
vandler dem til vildt svulmende Vellyd. I hans robuste
Rytmer aander nu — hvor prægede de end er i hver
Tøddel af hans race tenace — ikke blot toute la rlandre,
men hele Nutidens Menneskehed.
Ogsaa Maurice Maeterlinck, der har vundet sit V er-
densry som Tænker og Dramatiker, tilhørte i sin første
Ungdom Lyrikernes store Kreds. Men hans Ungdoms-
vers har væsentligInteresse ved i deres sammenhængs-
løse Billeder at rumme de Kim, hvoraf hans dramatiske
Visioner skulde udfolde sig. Disse „Dukkespil er det
sublimeste Udtryk for denLivsangst, der for saa mange
af Halvfemsernes Digtere var den hemmelige Inspira-
tionskilde. De eri DramaetsHistorie en absolutNydan-
nelse, som ikke lader sig udlede af nogen forudgaaende
Skuespilart. Deres Figurer er hverken Individualiteter
eller Karakterer, men nøgne Sjæle, kun adskilte ved
Forskellen i deres Livserfaring. En minimal Forskel:
overfor Kærlighedens og Dødens Mysterier blive alle
lige blinde, lige smaa, lige stammende. De der udfører
det onde, ved lige saa lidt; hvorfor de gør det, som
Ofrene ved, hvorfor de lider: „Vi kender kun vor
SkæbnesVrangside". Paa Baggrund af dette uigennem-
trængelige Mørke lyder menneskelig Tale desto inten-
sere ; for at forklare sin Kærlighed behøver Personerne
i disse Skæbnedramer kun Ordene je t aime, ligesom
j’ai froid er nok til at udtrykke, at man føler Kulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
