Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN BELGISKE VERDENSL1TERATUR 173
Hemmeligheder. Disse Eksperimenter har en Verden
til Vidne: For Nutidens dannede Almenhed betyder
hans Trøsteskrifter nøjagtigt, hvad en BOETIUS betød
i Middelalderen. , . , .
Den moderne flamske Literatur kan vel ikke opvise
enUdvikling, Mage til det fransk-belgiske^a£ds^
men ogsaa den tæller sine Storheder. At Prosaister
den ypperlige STIJN STREUVELS, en Nevø af GuiDO
GEZELLE, oprindeligt Bager, nu den beundre e or-
fatter til Bøger som Lenteleven, Openlucht, og en halv
Snes andre, alle med Emne fra jævne Folks Liv i Flan-
dern, og fortalte med den Ukunstlethed, der maaske
er den højeste Kunst. Endvidere CURIELBUYSSE hvem
Maeterlinck har sidestillet med MAUPASSANT og som
har tilfælles med den parisiske Mester en uafladelig
Optagethed af det kønsligeProblem. Af ældreLyrikere
kan nævnes POL DE MONT, der politisk er Pangerma-
nist, men i sin formfuldendte Digtning — næst efter
gammelflamsk Poesi — staar dybest i Gæld til den en-
gelske, til LONGFELLOW, TENNYSON Og SWINBURNE. Af
yngre den Kreds, der samler sig om Tidsskriftet Van
Nu en Straks: PROSPER VAN LANGENDONCK, AUGUST
VERMEYLEN ogKAREL VANWOESTIJNE. Denne sidste er
ikke for intet bleven kaldt den flamske Digtnings MAL-
LARMÉ: Modsat en Rodenbach, en Maeterlinck,en Ver-
haeren, der iklæder stærkt raceprægede Idéer og Stem-
ninger det franske Sprog, efterlever han i sin flamske
Digtning franske Kunstidealer. To modsatte Bestræ-
belser — men som begge, hver fra sin Side, bidrager
til at opbygge et særligt belgisk Aandsliv.
Hvilke Følger vil Verdenskrigen faa for disse be-
stræbelser, der endnu ikke har givet os deres sidste
Resultat? Vil Attilas Ganger, der har nedtrampet de
belgiske Byer, ogsaa lægge Høsten af denne dobbelte
Blomstring øde? ,
EDMUND GOSSE maa være — eller have været at
denne Mening, siden han i King Alberts Book bevæget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
