Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tre Digtere, af Chr. Rimestad, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 TRE DIGTERE
udholdende borende sig frem. Han har aabnet forun-
derlige Perspektiver for vor Fantasi, men det er i Vir-
kelighedens Stof, han har boret, det er dér, han har
aabnet, udelukkende vedErfaringens ogTankensHjælp,
rorte hvorigennem man skimter saa fjerne og saa nye
Som en af „Hjærtets Opdragere" har Maeterlinck
en stor Betydning. „Visdommen og Skæbnen" er
en at de Bøger, hvor moderne Mennesker har fundet
otyrke og Trøst, hvoraf de har øst Tillid til Livet og
hærdet sig i en Grundbetragtning, der baade er Yd-
myghed og Stolthed, men en Stolthed, som ingenlunde
er plettet af Overmennesketeoriens Hovmod.
Endnu større har Maeterlincks intellektuelle Indfly-
delse været. Gennem sine Studier af Insekter og Plan-
ter er han ;naaet til at drage de sindrigste og frugtba-
reste Paralleller mellem Menneskenes, Dyrenes og
Planternes Liv, han har derved baade udvidet og be-
grænset vort Blik for det man kan kalde det specifikt
menneskelige, han har, i højere Grad end nogen anden
skønlitterær moderne Skribent, slaaet dette Menne-
skenes ældgamle Hovmod til Jorden, der har behaget
sig i Bevidstheden om at være noget udvalgt og ene-
staaende i Naturen — men han har samtidig, mere
eftertrykkeligt end nogen anden, advaret mod det Fejl-
greb, det vilde være, om Menneskene nu, forført af
deres nyerhvervede Viden, søgte at efterligne Naturen
i alt, gjorde dens „Moral" til deres egen, dræbte det
særlige Retfærdighedsinstinkt, som gennem Aarhun-
dreder har været deres og som man ikke finder andet-
steds end i deres Hjærte.
Fordi Maeterlinck har formaaet at skrive om de al-
lervigtigste intellektuelle og moralske Spørgsmaal paa
en Maade som enhver Lægmand kan fatte, og som
iklæder selv de abstrakteste Temaer Stilens, Kunstens
okønhed, forvandler dem til tonende og straalende
Poesi — derfor har han faaet en central Stilling i evro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
