Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgiens Haver, af Stephan Nyeland, fhv. Forstander for Havebrugsskolen „Vilvorde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l y u B E L G I E N S H A V E R
nævne, leverede gode Frugttræer med rette Navne,
Urchideer og Palmer fra Drivhusene og Mængder af
sjældne Naaletræer. Private som Greven af Kerckove
lod bygge store Vinterhaver. Der blev i Botanisk Have
afholdt Eksamen i Frugttrædyrkning for at ophjælpe
f lndkringende Del af Havedyrkningen. Mange
ai hine Havebrugere er nu flyttet bort fra selve Byen
og dens Fabriker, ud hvor »Jorden er billigere og Luf-
ten renere. Længe før man kommer til Gand kan man
se Havebrug paa Havebrug — ikke blot store Gartne-
rier, men ogsaa ved Landsteder og selv ved, hvad vi
herhjemme nærmest vilde kalde Husmandsboliger med
lidt Jord til. Det er jo saa heldigt, at hvilken som helst
Jord kan benyttes til Havebrug, naar blot de rette
Planter vælges, og dette er fuldtud gaaet op for den
belgiske Nation. Man fik tillige Indtryk af, at det gjaldt
om at frembringe Væksterne og Frugterne med den
mindst mulige Udgift og ingen Plads lade ubenyttet,
hvor der kunde trives et Espalier.
Til Februar — just i rette Tid for Frugttræbeskærin-
éen — kom jeg til Vilvorde. Havebrugsskolen i Vil-
vorde var stiftet af Mr DE BAVAYS og nu overtaget af
Directeur GLLLEKENS, som lod mig deltage i alle Fore-
læsninger og praktiske Øvelser med Hensyn til den
rette Behandling af Frugttræerne. Han viste mig de
gode Læretavler og fremfor alt Formhaven med Frugt-
træer i alle mulige nyttige Former samt Curiositeter,
for derved at vise, at enhver Frugttræform, hvorved
Resultatet af Beskæringen ikke forud kan beregnes, er
uden Værdi, samt at Sammenpodning og Afslutning
ligeledes har sit bestemte Maal og maa benyttes paa
rette Maade.
Foraaret 1871 kom sildigt, og Føret umuliggjorde
ofte, at der kunde arbejdes ude. Friluftsstudierne er-
stattedes da med Foredrag, saavel af Gillekens selv
som af Fieverne — skiftevis paa Fransk og Flamsk. —
Her fremhævedes bl. a. Nødvendigheden af at kjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
