Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Antwerpen, af Edvard Lehmann, Professor ved Lunds Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ANTWERPEN
AF
EDVARD LEHMANN
UNDER ALLE ØDELÆGGELSENS VEDERSTYG-
geligheder er det en virkelig trøst, at kirketårnet
i Antwerpen ikke gik i løbet.
Det er en af bygningskunstens fuldkommenheder:
en lethed, en rankhed og renhed, der løfter sig op fra
jord til himmel, kunstfærdigt og sirligt, men dog uden
noget af de anstrængte midler, hvormed man så ofte
søger at gøre tårne interessante, ja endog at få dem
gjort smukke. Nu kan man ikke bygge tårne mere; der
var en tid, da man kunde det. Men selv i hin tid blev
dette tårn beundret fremforde fleste andre. „Det burde
stå i guld på en konges bord", sagde kejser CARL DEN
FEMTE om det. Ingen hofmand var dengang smidig nok
til at lade guldmodellen gøre, men tårnet selv blev Bel-
giens klenodie. Og himlen være lovet, at det står der
endnu og rækker sig op i dens favn.
Det svæver over en kirke, som er bred og lys, med
rummeligt gulv og vide hvælvinger, bygget til lavlands-
natur og borgerlige mennesker, mere i slægt med det
nære Hollands solide kirkehuse end med Rhinens pyn-
telige kathedraler. Den passer i lys og form til RU-
BENS store, farverige alterbilleder, til „Nedtagelsen fra
korset" — et af kunstens største lærreder. Det kunde
næppe tænkes ophængt i den romantisk-skumle Køl-
nerdom. Det er en sen, hanseatisk, halvprotestantisk
katholicisme, som har givet denne kirke dens sidste
form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
