Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biblioteket i Louvain og dets Ødelæggelse, af Svend Dahl, Underbibliotekar ved det store kongelige Bibliotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Anatomen Andreas Vesalius og Filologen
Justus Lipsius, for blot at nævne et Par af de mest
berømte. Saa meget mærkeligere er det, at dette
Universitet i over to Hundrede Aar efter sin Stiftelse ikke
ejede noget Bibliotek, men lod sig nøje med de smaa
Bogsamlinger, som var knyttede til de enkelte
Fakulteter. Og da Biblioteket saa endelig blev dannet, udgik
Initiativet dertil ikke fra Universitetet, men fra private.
Thi først da Kanniken Laurent Beyerlinck 1627
testamenterede det en teologisk Bogsamling paa omkring
850 Bind og en af Professorerne, Jacques Romain, 1635
skænkede sit 900 Bind store Bibliotek især medicinsk
og matematisk Litteratur, først da blev Universitetet
saa at sige nødt til at tage Biblioteksspørgsmaalet op.
Man opstillede Bøgerne i det Værelse, der hidtil havde
været medicinsk Auditorium, og nedsatte et Udvalg af
Professorer fra de fem Fakulteter til at føre Tilsyn med
Boganskaffelserne; efter den da almindelige Skik blev
Bibliotekarstillingen en Bibeskæftigelse for en af
Universitetslærerne og overdraget Professoren i Hebraisk
Valère André, der allerede 1636 havde fuldført det
første Katalog over Biblioteket.
Men da Valère André var død, ophørte Interessen
for Samlingens Vedligeholdelse og Forøgelse, og — saa
utroligt det lyder — i næsten hundrede Aar stod
Biblioteket urørt, og ingen forstyrrede dets Tornerosesøvn.
Først da en tidligere Professor, senere Kannik
Dominique Snellaerts i 1720 testamenterede
Universitetsbiblioteket sin Bogsamling, bestaaende af 3500 Bind
overvejende jansenistiske Skrifter, vaagnede det op til
nyt Liv. Først og fremmest gav denne Forøgelse
Anledning til, at der maatte skaffes større Lokaler til
Biblioteket. Dengang Universitetet oprettedes, fik det
Plads i de gamle Klædeboder, les Halles aux draps,
som var opført i Begyndelsen af det 14. Aarhundrede
i gotisk Stil, men efter Klædemageriets Tilbagegang
henlaa ubenyttede, og i et af Værelserne i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
