Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biblioteket i Louvain og dets Ødelæggelse, af Svend Dahl, Underbibliotekar ved det store kongelige Bibliotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsanstalt; ogsaa Biblioteket blev nu reorganiseret, og en
Kommission nedsat, som arbejdede i lange Tider paa
at ordne Bøgerne og skaffe en Oversigt over, hvad der
fandtes. I dens Beretning hedder det, at Biblioteket
indenfor næsten alle Omraader ejer de Værker, som
er af størst Betydning for et offentligt Bibliotek, men
at der vil være meget at anskaffe, eftersom der i de
sidste 50 Aar ikke er indgaaet en eneste ny Bog. Til
at fylde denne store Lakune blev der givet en Bevilling
paa 12000 Gylden, og 1820 maatte tre Sale, der
tidligere havde fungeret som Auditorier, tages i Brug af
Biblioteket. En af disse var den saakaldte „Salle des
portraits“, der benyttedes som Læsesal, og som med
sine talrige Billeder af Erasmus, Justus Lipsius,
Jansenius, Vesalius og mange andre Berømtheder var et
helt Museum over Universitetets Historie.
I 1823 blev Biblioteket foreløbig klassificeret og
nummereret, hvorefter der toges fat paa Tilvejebringelsen
af et alfabetisk og et systematisk Katalog; særlige
Fortjenester af dette Arbejde har Bernhardi, der var
Bibliotekar fra 1826 til 1830, da han afløstes af Namur,
Forfatteren af de belgiske Bibliotekers Historie. Samme
Aar maatte Biblioteket lukkes en Tid paa Grund af
Oprøret. I 1834 ophørte Universitetet og dermed
Biblioteket at være Statens og har siden da været en
selvejende og uafhængig Institution. Universitetet
vedblev at spille en ikke ringe Rolle som et af den
ortodokse Katholicismes Hovedsæder, men Antallet af
studerende stod langt tilbage for tidligere Tiders og naaede
i de sidste Aar ikke op over 1600.
Om Bibliotekets senere Udvikling foreligger kun faa
Oplysninger. Det ansloges i Begyndelsen af dette
Aarhundrede til omkring 200000 Bind og en
Manuskriptsamling paa 950 Numre, blandt hvilke det værdifuldeste
var et Haandskrift skrevet af Thomas a Kempis
(Sermones triginta ad novicios regulares et vitam S. Lidewigis
virginis a Thoma à Kempis conscriptam). Ogsaa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
