Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biblioteket i Louvain og dets Ødelæggelse, af Svend Dahl, Underbibliotekar ved det store kongelige Bibliotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Ruin, hvis Askedynger man senere forgæves har
gennemrodet for at finde en ubeskadiget Bog eller et
Haandskrift skaanet af Luerne. Da de tyske Tropper
den 27. August satte Ild paa Louvain, maatte de gamle
Klædeboder og med dem Biblioteket dele den øvrige
Bys Skæbne. Det førende tyske Bibliotekstidsskrift
„Zentralblatt für Bibliothekswesen“ beklager, at ingen
af Bibliotekets Embedsmænd synes at have været til
Stede for at vejlede og advare Soldaterne. Mon man
da for Alvor tror, at en Flok ophidsede Soldater havde
ladet sig standse af nogle Bibliotekarers Protester eller
Bønner? Tyskerne hævder at have handlet i berettiget
Nødværge overfor belgiske Franctireurer. Men det vil
næppe lykkes dem at overbevise Verden om, at de
derfor behøvede at tilintetgøre et af Landets ældste
Biblioteker!
Det vil altid være vanskeligt at give den rette
Vurdering af en Ulykke som denne; alle de gængse
Sammenligninger med Tab af Menneskeliv eller Ødelæggelse
af Kunstværker er absurde. Biblioteket i Louvain hørte
ikke til Europas største og rigeste. Men naar det fra
sagkyndig tysk Side er sagt, at de faa Haandskrifter,
som kendtes, synes at være uden Betydning, og at det
i det hele er tvivlsomt, om Biblioteket rummede noget
helt uerstatteligt, da er det ikke hverken Uvidenhed
eller Naivetet, som taler gennem disse Ord, det er den
brødebetyngedes Forsøg paa at døve sin daarlige
samvittighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
