Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Belgien (Prospekt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BELGIEN
Ingen af den forløbne Krigstids
mangfoldige Begivenheder har endnu mægtet at svække,
end sige udslette Mindet om hine Dage i August
1914, da Belgien overrumpledes, hærgedes og
midlertidig tilintetgjordes af sin mægtige Nabo.
Indignationen over denne Overrumpling og
Beundringen for den lille Nations heroiske Selvhævdelse har
allerede affødt en rig polemisk Literatur — paa Vers
saavel som paa Prosa — der stadig forøges fra Maaned
til Maaned, ja fra Dag til Dag. Et af de mest veltalende
Bidrag til denne Literatur skyldesen Dansker, Digteren
Johannes Jørgensen, hvis „Klokke Roland“
overflødiggør flere Forsøg i denne Genre fra dansk Side.
Den Bog, som V. Pios Boghandel forbereder under
Titlen BELGIEN, har da ogsaa andre Formaal end et
blot agitatorisk. Dens Bestemmelse er en dobbelt: dels
at være den danske Læseverden en Kilde til nøjere
Oplysning om den belgiske Nations Storhed i Fortid og
Nutid dels at være noget af en kollektiv
Sympatitilkendegivelse overfor Belgien fra det intellektuelle
Danmark. For at være det første maatte den tillige
uvægerligt blive det andet, idet Belgiens aandelige og materielle
Storhed er saa mangeartet, at den Enkeltmand næppe
lever, der kunde skildre den blot nogenlunde
udtømmende. Belgien, der i Renæssancen var Hjemstavnen
for Nordeuropas største Malerskole, har i vor Tid fostret
nogle af Verdens mest fremragende Digtere. Belgien,
der er Kermessernes og den voldsomme Sanseligheds
Land, er tillige Arnestedet for den mest verdensfjerne
Religiøsitet, den inderligste Mystik. Belgien, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 16:19:38 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/belgien/0365.html