Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 21 —
I almindeliglied gaar vist identiteterne i skriften ikke særdeles vidt;
man erindre Richets udtalelse om mediernes fælles skriftpræg.
I de tilfælde derimod, hvori mediet skriver sin døde faders eller
vens haandskrift, er jo sagen simpel; der handles jo da om noget,
som mediet allerede i normal tilstand har været fuldt fortrolig
med. At noget lignende maa kunne gjælde for stilens
vedkommende, sees let. Man bør erindre, at der mellem at skrive i en
afdød persons navn med hans haandskrift og stil og det at spille
hans rolle helt ud kun er en gradsforskjel med indre overgange;
et medium kan pludselig gaa over fra automatisk skrift til «trance»,
og i denne kan en afdøds rolle spilles meget godt; da
efterlig-nelsestalentet er saa stærkt fremtrædende i disse tilstande som hos
dyr, børn og vilde, falder det ogsaa mediernes under-bevidsthed
noksaa let at spille komedie. Gode skuespil fremvises ogsaa ofte i
den hypnotiske søvn, der jo i flere henseender er det mere passive
sidestykke til «trance». Ogsaa ved almindelige søvngjængere kan
man gjøre lignende erfaringer. Selvfølgelig er ved disse skuespil
skuespilleren ligesaa skuffet som tilskuerne, eller rettere: den
automatiske person er uskikket til at kriticere sig selv.
I hvilken grad et menneske i svaghedstilstande er afhængigt
af andre ogsaa med hensyn til sit forhold overfor døde, fremgaar
af, hvad Liébeault fortæller om sin oplevelse med en naiv, døvstum
søvngjænger (L., Le Sommeil Provoqué, p. 251). Forfatteren
indbildte denne person, at de døde kunde aabenbare sig, og sagde
saa en gang til ham, at hans fader, død for 2 aar siden, vilde
komme til ham, og at lian vilde beholde erindringen derom. Efter
nogle øieblik ser somnambulen sin fader, sætter stol frem for ham
og gestikulerer livligt, som om han paa sin vis taler med ham.
Bagefter er han fuldt overbevist om, at hans fader har aabenbaret
sig; han beklager, at han saa hurtigt har forladt ham igjen o. s. v.
Han finder senere en tilfredsstillelse i at paakalde døde. Her er
altsaa en person bleven spiritist og har faaet spiritist-syner
simpelthen gjennem paavirkning af et andet menneske. Det er
saaledes, vi har sagt ovenfor, at de spiritistiske fænomener udbreder
sig gjennem smitte.
Vi er i det foregaaende allerede kommet til delvis at berøre
indholdet af den automatiske skrift. Den er ofte meningsløs,
usammenhængende — ei heller spiritisterne vil da kalde den «spiritistisk».
Der kan skrives bare enkelte bogstaver eller et væv af nonsens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
