Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mors hjemkomst til Roum med en blaaviolet
farve over det ellers saa bleke ansigtet og med
hænder, som skalv og ikke kunde hegte
kjolelivet op ...
Og ved middagen de merkværdigste ord fra
far over bordet til mor: skinkler — trinseføring
— venstregalop. Og mors tvilraadige svar ...
Og fars ufortrødenhet gjennem alle aar, over
alle „hinder“ for at belære mor, for at oplyse,
befæste, forklare! Og mors lyttende øine og
hendes trætte taalmod — og hendes uvillige villighet,
til hendes ro blev stædighet og hendes taushet
kritik!
Det var i stuen paa Roum; jeg var
otte-niaars-pike; var begyndt at lytte ...
Mor sat, løst og lyst klædd, i sin store stol
ved østenvinduet; far stod foran hende.
„Du vil ikke?“
Nei mor vilde ikke ride. Jeg er træt,“ sa
hun, „og det morer mig ikke mer.“
„Det morer dig ikke, Mia — det morer dig
ikke at ri’?“
Mor rystet paa hodet. Og far vilde vite
besked. Var det bevægelsen som trættet hende —
var det veien — var turene for lange?
Da svarte mor:
„Det er morsomt at ri’ bare det ikke var en
hest. Det er hesten som kjeder mig, Stendal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
