Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tobaksrul og tommemaal og ur i sølvkapsel; og
femører — dem fik vi. Og vi spurte meget og
bedstefar svarte nødtørftig. Til han pludselig blev
fuld av hemmelighet for vore øine, tok Marcus
og snudde ham mot sjøen, plistret og sa:
„Se op! Naa kjem ’n."
Og vi rettet os og stirret mot fjorden — spændt,
altid like spændt! Og noget smøg sig ind over
trappen, og de hvite lange haarene bak bedstefar
skippers øre reiste sig, og duften fra kaprifolien
strømmet sterkere —. Da lo bedstefar skipper
dypt indefra og nikket og sa:
„Steddi’ saa!“
Det var sydvesten, som kom fra fjorden og
gjorde den blaaere end før.
Eller han gik i stuen paa Roum — paa
Roumstuens skibsdæk. Seg i knærne under stutte
benklær og styrte vel til luvart av alle smaastolene
i mors ende av værelset. Foran sablerne paa
fars væg stod han stille — satte fingeren paa
nederste sabelspids og skuttet sig ...
Mor gik ofte med sin arm under hans, —
og der var en ømhet i mors væsen mot
bedstefar som hun ellers ikke hadde —. Der var en
liten lystighet ogsaa — naar hun slog armen om
ham og søkte at naa rundt ... eller naar hun
vilde knytte hans halstørklæ militært. Bedstefar
lot det ske med sig — men han blev rød i hodet
og vi maatte ikke le. For da gik han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
