Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi sat paa kvisten og læste da vi hørte fars
trin i trappen. Han ropte ikke paa os ... Han
kom helt op og gik over loftet ... Da visste vi
at noget maatte være hændt.
„Jeres bedstefar er død,“ sa far — „gaa ned
til mor, hun graater.“
Og han tok sig i overskjegget og vred det
og blev staaende og se ut i luften. — Jeg syntes,
far var besynderlig i det øieblik og jeg fattet
ikke straks det, som var skedd. Men Marcus
huket sig og skrek høit og jamrende: „Nei — nei
— nei — nei!“
Far fulgte os ned. Han sa, at bedstefar var
død let og pludselig. „En ønskedød,“ sa han.
Ordet sank i mig. —
Mor laa paa sengen i soveværelset.
Hvor hun graat.
Sengen rystet i klirrende støt mot de smaa
flaskerne, som stod paa natbordet. Og vi kastet
os over sengen, og gjemte os i hendes klær ...
Saa husker jeg at Marcus spurte, om hun var
viss paa han var død. Og at mor reiste sig og
bad os gaa ut og leke ... Og jeg husker hvor
hendes øine og næse var ukjendelige av graat og
at jeg blev heftigere bedrøvet end før da jeg
saa det. —
Marcus sørget mest over femørene. Han gav
dem til gutterne paa skolen for at slippe at leke.
Hvor skulde han faa nye fra?
Men jeg tænkte paa det ene ordet: ønskedød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
