Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dalen inde. Og oppe i luften laa støvet fint som
let taake — og inde i støvet marschertes der.
Fars stemme lød fuld av tætt kraft og det
lange legem mennesker svinget, til én side, til
en anden — fars ord fór i dem og nye bevægelser
avløste de forrige. Længer henne lød en anden
stemme og løp en anden rekrutrække — ytterst
mot elven laa soldater paa maven og skjøt.
Gevæsalverne knittret med lyd av revnende lærret.
Stolthet over far sprængte mig i brystet —
jeg søkte at skjelne hans skikkelse og hans stemme,
som blev mer bristende mens solen drog hvasse
blink fra bajonetterne og stak i gule
messingknapper ....
Da det blev hvil kom far hen til os og der
kom andre officerer og hilste paa mor og strøk
støvet av moustachen. Og jeg merket mig nøie
at fars skuldre var de bredeste.
Far hadde leiet værelser til os paa en av de
store gulmalte gaardene, som laa paa en grøn vold
ved elvemundingen. Marcus og jeg tok dem i
besiddelse; og jeg var i uavbrutt virksomhet med
Marcus paa slæp; vi krøp mellem teltplugger,
saa officersmessen, saa soldaterne spise. „Vi er
kaptein Stendals barn.“ Min vigtighet var uten
grænser.
Om kvelden danset soldaterne.
Der var stort baal.
Jeg hadde festfeber. Den lyse nathimlen og
de svarte fjeldene — alle ansigterne som glødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
