Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et træ at gjemme sig bak og han blev klam av
angst og drømte sig klæbrig av blod mellem
fingrene —; han, soldatergutten. —
Paa skolen hadde han faa venner. Han vilde
ikke leke. I skolegaarden gik han bort i et
hjørne naar der var lek: boldspil „franskmænd
og preusser“. Drog gutterne ham med sig i
leken med vold slog han — smaa iltre slag, som
sjelden traf.
Han skydde voldsom lek. Han betalte sig fri
naar han hadde penger. Han grudde for støt og
han blev sved, naar gutterne skrek. Tilslut lot
de ham være. „Tverskitt“ kaldte de ham. —
Fra elleve-tolvaarsalderen begyndte han at
stelle med blomster — gik timevis i skog og mark
og kom hjem med „arter“, som han presset. Med
dette hjalp mor ham.
Jeg husker ham en høsteftermiddag midt paa
tunet med haanden fuld av rødt aspeløv og med
en røslyngkvast i jakken — i et knaphul for langt
nede ...
Far kom mot ham.
„Og hesten?“ sa far, „hesten, min herre?“
Marcus dukket for fars haand, slap aspen og
gik foran far ind i stalden for at strigle.
Far forlikte sig aldrig med Marcus’ planter.
Jeg kan se ham staa med hænderne albu-fest og
stirre paa herbariet paa mors stuebord som paa
kryp, han ikke vilde røre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
