Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skaperevne. Men ut av sin læsning og sin store
hukommelse bygget han opigjen det, som hadde
været; og selv omsluttet av sit stof
anskueliggjorde han, saa vi, som hørte, maatte se,
fornemme, opdage ...
Far hørte sommetider paa ham. Og naar far
hadde lyttet mens Brandt talte om Voltaire’s liv
hos „der alte Fritz“ rakte han haanden ut efter
billedet av Fredrik den store og sa: „Du
snakker sgu godt for dig, Joachim.“
Glæden for het gjennem mig. Selv far. —
Naar far var i klubben kom Brandt altid til
Roum. Han læste da ofte høit. Mest vers. —
Mor gjorde ingen fremgang i engelsk; heller ikke
for Brandts fortællinger om kunst og kunstnere
hadde hun stor taalmodighet; men for vers hadde
hun kjærlighet, instinkt. Det var mest klangen
i digtet, mer den end indholdet, hun brød sig
om — en eiendommelighet i rytmen eller en sær
ordstilling. Enkelte vers hadde hun imot —
kunde si: „der er noget stygt i den midterste
linjen, i de sidste ordene.“ Andre satte hun merke
ved for siden at læse dem selv: „det ligner en
march,“ sa hun, „det minder om bølger“.
Jeg kunde bli heftig og utaalmodig over slike
uttalelser av mor — de syntes mig taapelige,
kunstige; jeg følte dem ogsaa som en slags
fornærmelse mot ham, som læste. Og midt i en
stemning av henførthet kunde de gjøre mig kold
og melankolsk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
