Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var mine egne sanser som fyldtes av levende
indtryk — det lekte ord i mig, som ikke var
bøgernes. En mægtig jubel begyndte at bølge i mig —
fra de sidste maaneders utallige fantasiindtryk
strømmet som tusen kilder, de blev til een flod,
som bar noget nyskapt — som bar mig,
Benedicte Cecilie! Omridset av hundre skikkelser
smeltet og blev een. Det var ikke længer
Dagmar og Tove — ikke Stella, ikke Gulnare — det
var mig, Benedicte. —
Brandt kom og satte sig ved siden av mig.
Jeg fik taarer i øinene. Jeg ønsket at han ikke
vilde snakke til mig. Jeg ønsket at han vilde ta
haanden min, som laa like ved ham og holde den
....
„Du danser ikke, Benedicte,“ sa han. „Jeg
er ogsaa en daarlig danser. Jeg er ikke
musikalsk nok.“
Og han blev sittende og se paa de dansende.
De ordnet sig netop i en række; mor og far
stod forrest. Det var en gammel dans, som ikke
mange kunde ...
Brandt begyndte igjen at snakke — om
dengang han kom til Roum. „Det er snart to og et
halvt aar siden,“ sa han, „og denne stuen har
været som et hjem for mig. Hvor den er
festlig iaften ...“
Musikken faldt ind.
Mor og far danset forbi. Vi saa efter dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
