Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med os og sagt, at Gud passet os naar hun gik.
Da vi blev større hadde hun hørt os i
bibelhistorie. Men i de sidste aarene hadde hun ikke
gjort noget av dette mer. Og en dag denne vinter
— hun gik gjennem værelset hvor vi „repeterte
religion“ — tok hun Marcus om hodet, stoppet
ham midt i skabelseshistorien og sa: „Det der
er noget du ikke skal bry Dig om, Marcus —
det er sagn, opfundet av mænd ...“
Vi saa, at fars Gud, som skrev op fusk paa
skolen og løgn, — og mors, som ikke tok det
saa nøie — de kjendte ikke hverandre.
En usikkerhet sneg sig paa os. Vi søkte
efter noget — fire vægge som kunde lukke sig
om os — nogen at bli rolig hos — noget at ta
hen i. Slik føltes det.
Marcus følte det mest. Marcus var blit ræd
for at være alene.
Han turde ikke længer gaa uten følge op i
aasen. Alt det, han kjendte bedst, var blit
fremmed og ondsindet. Han syntes bækkeoset lignet
et øie; han hørte det gaa bak sig.
Han smittet skræk paa mig. Han sa: „Hører
du ikke noget?“ Og vi stod stille og vi hørte
vore egne hjerter banke, tydelig og forfærdelig
alene ...
Han sa: „Tør du se ned i fossen?“ og han
tok mig haardt i armen. „Jeg faar saan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
