Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg var lykkelig det første aar sydpaa. Slik
som den er lykkelig, som venter. Sommetider
med uro for det, som skal komme —
sommetider med utaalmod, som synes det drøier; men
altid under forjættelse —.
Marcus og jeg blev konfirmert samtidig den
første høsten.
For Marcus blev konfirmationen et skille
mellem før og nu. For mig var den en naturlig
fortsættelse av det, som hadde været og jeg syntes,
handlingen i kirken var en indvielse til det, som
skulde komme. — Hos Marcus var der vaagnet
en trang „til at bli klar over sig selv“. Og han
fandt i det nye testamente svar paa meget, som
spurte indi ham. Ja han tilegnet sig læren om
resignationens og lidelsens nødvendighet med et
slags triumferende: der ser du! Lik en, som
tilslut faar visshet for noget, han længe har ant.
Jeg syntes ikke, som Marcus, at det var
vanskelig at leve. Naar jeg hadde følt frygt saa var
det Marcus’ spørsmaal som hadde vakt den i mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
