Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg kom hjem til vor egen dør; jeg ringte;
jeg stod og ventet; der gik bølger av spænding
gjennem mig ... Noget kunde være skedd ...
noget maatte være hændt mens jeg var borte!
Aandeløs spurte jeg piken som lukket op:
har nogen været her, er det brev til mig, er her
fremmede?
Om kvelden skrev jeg i min dagbog. Bogen
var min fortrolige. Jeg trodde mig forvart.
Jeg visste ikke, at mit væsen røbet sin egen
hemmelighet.
Forholdene i vort hjem øket min følelse av
tryghet, av forventning.
Vort hjem var blit skuffende likt et lykkelig.
Mors og fars samtaler ved maaltiderne var
livlige og fulde av samdrægtige interesser. Mor
og far var forbundsfæller, som la planer. Mor
forhørte sig hos far om de folks forhold og titler
som hun skulde sammen med; far raadspurte mor
om indkjøp til huset, om sin paaklædning ...
Jeg tror, det moret mor at vinde fars slegt for
hans øine. Kanske har hun visst at familien hadde
sørget over fars egteskap; eller hun har ant det.
Det var mors styrke, at hun blev i sit eget.
— Hun forsøkte ikke tilegne sig et nyt væsen;
hun gik ikke mer over til Stendalfamiliens seder
end hun hadde gjort det til fars. — Hun var
taus mellem alle de meget talende i vor slegt;
men det var en lyttende taushet og tanterne likte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
