Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg fik mod til at erkjende som mit eget billeds
led jeg kval.
Minderne om mine egne ord, handlinger,
forhaabninger fra langt tilbake og frem til de sidste
ukers kom til mig, sat omkring mig og lot sig
ikke jage ... Jeg gik som i ørske — gjorde
ting mor bad mig om — læste med Mette,
tørret støv, skjænket té ... Men hele tiden var
det som holdt en sterk arm mig oppe i luften
over mit eget hode og tvang mig til ufravendt at
stirre ned paa mig selv ... Og jeg fik avsky
for det, jeg saa — paa samme vis som jeg fik
imot de stederne i byen, jeg før helst hadde søkt,
slik fik jeg motvilje mot mig selv — som mot
et menneske som hadde ført skam og ydmygelse
over mig. For mit eget ydre — for alt jeg sa
og gjorde ...
Og jeg er aldrig mer blit kvit hende, denne
andre, som beskuer mig og følger mig med kolde
virkelige øine — jeg selv, som staar utenfor og
tar noget fra mig selv — ogsaa i de stunderne,
jeg skulde ha lov til at glemme ...
Jeg saa paa mit ansigt. Jeg sat i timevis om
kvelden mens Mette sov og saa paa det; naar
ingen var i stuen stillet jeg mig foran det store
speilet derinde og dreiet mig langsomt rundt ...
Jeg saa en karikatur, en forvrængning av noget,
jeg hadde elsket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
