Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kap — som en forvist om landet sit. Og ogsaa
jeg hengav mig til at snakke med Marcus om X,
om skipperhuset, Janna, leken i haven — som en
der hengir sig til en liten og kjær last.
Jeg læste efter Marcus’ raad i det ny
testamente om kvelden — især hvis dagen hadde
bragt en skuffelse eller slikt. Det kunde være
en liten ting: at mor stod selskapsklædd i en ny
kjole og bad mig hegte den — og at mors
vakkerhet paatrængte sig mig ... Eller det kunde
være noget mer: mit første bal hvor jeg sat
mange danser over; eller ballet hos studenterne,
som Mikael ikke inviterte mig til ...
Jeg strøk under ord, som jeg syntes trøstet
mig for lidt uret, i testamentet. Jeg gik ogsaa
til en fattig familie med mat ... Men jeg følte
ikke nogen glæde, som var egte, ved at gaa til
de fattige og øve velgjørenhet. Jeg har kanske
ikke følt det siden heller ...
Jeg vet at deres kaar er onde. Jeg vet, at vi
har forpligtelse, vi andre. Men jeg vet ogsaa
noget andet og jeg tror, jeg alt dengang uklart
følte det: de og vi er fiender.
Far kaldte tjenere kjæltringer og dagtyver naar
han var vred; min farfar har kanske slaat dem
med en kjep; hvordan kan vor klasse og deres
møtes som om ingenting var? Og jeg er blit
lært som barn at jeg skal ikke spise og drikke
og snakke som dem. Og jeg væmmes ved lugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
