Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ryggen. Da jeg aapnet døren saa hun op. Hun
saa ut som en ræd hund i øinene. Hun saa
bare paa mig som en liten ydmyg hund. Jeg husket
ikke det sjette bud mer — jeg tok hende om
halsen og sa: Anna, Anna, Anna.
Da vi hadde graatt og blev mer stille sa
hun:
„Dere maa ikke være her — majoren kunde
komme —“
Jeg spurte hende hvorfor hun hadde gjort
det. „Hvorfor har du gjort noget saa fælt — vi
kunde hat det godt,“ sa jeg til hende.
Da svarte hun mig:
Jeg var saa gla i’n — jeg var ikke go for
at negte ’n noenting.“
Disse ordene blev indi mig. Uttrykket som
skalv hen over hende, da hun sa det, — med et
gjenskjær av lykke — det blev indi mig.
Kjendte denslags mennesker kjærlighet? Og
hvad kjendte de og hvad hadde hun ikke kunnet
negte ham og hvad var kjærlighet?
Som en forbryder gik jeg og bar paa en
synd —. De snakket meget om mors uheld med
Anna i familien; tanterne fortalte lignende ting
om daarlige og frække piker. Jeg sat og hørte
paa — og min medvider-fornemmelse vilde ikke
forlate mig — jeg var sønderknust — jeg kunde
ikke se op naar de snakket om hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
