Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er hændt ... — Og jeg kom i en slags ekstase og
jeg foldet hænderne haardt sammen under bordet
og takket heftig Gud. Kveld efter kveld naar
jeg hadde lagt mig truet og tryglet jeg ham ogsaa
om at forhindre fars og mors skilsmisse —.
Eftersom aarene er gaat og noget er blit
klarere for mig er jeg blit viss paa, at mor hele
denne tid visste, at hun var syk. Maaske visste
hun det i maaneder ... Jeg husker hendes
hoste, som bestandig lød fra en eller anden kant
av leiligheten.
Hun blev daarlig en søndag — uken efter at
jeg hadde snakket med onkel Marcus. Hun laa
ikke mer end fire dage. Like til det sidste døgn
var hun bevisst. Men en stor stakaandethet
hindret hende i at snakke. Det var pneumoni,
i venstre lunge; og betændelsen sprang over i
høire og det gik hurtig nedover med hendes
kræfter.
Jeg hadde fra første dag en forfærdelig angst
for at hun skulde dø — en forfærdelig
samvittighetsangst. Kunde Gud ha misforstaat mig?
Dette hadde jeg aldrig ment. Jeg bad selv —
jeg bad Marcus hjælpe mig — jeg vilde
overbevise Gud ...
Jeg turde næsten ikke være i sykeværelset
— jeg taalte ikke at se uttrykket i mors lidende
ansigt — jeg taalte ikke at se far paa knæ ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
