Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og far har hat bonjour paa i anledning
festdagen. — Men da de allesammen var gaat og
far og Marcus og Mette og jeg sat rundt
stuebordet og de tomme vinglassene tror jeg selv far
lette efter det, vi festet for ...
„Det er fireogtyve aar du er idag, Bene?“
sa han; og han reiste sig og drev i stuen. En
gang stanset han og strøk mig over haaret.
„Tiden gaar,“ sa han — „tiden gaar ...“
Og pludselig spurte han Marcus, naar Søegaard
ventes hjem fra Tyskland.
Fars tanker laa som en linje fra den ene
sætningen til den andre.
Før hun sovnet sa Mette:
„Men det er da ikke noget at være bedrøvet
for, Bene — du er da for eksempel meget yngre
end Cecilie for eksempel.“
Hun laa og prøvet den lyseblaa sløifen, jeg
fik av tanterne, i haaret sit.
Mai.
Vi kan ikke le. Vi kan mange ting i vor
familie; men vi kan ikke le den rigtige latteren.
Jeg kjendte det tydelig idag ...
Mette hadde to veninder hos sig; hun sat
med dem inde i spisestuen.
„Hør hvor de ler,“ sa Marcus og saa paa
mig. „Mette ogsaa ...“ la han til og lyttet.
Og vi hørte hvordan Mettes glæde liksom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
