Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad var det da? Fars yngste ubegavete
søster. En ungeflok. En gammel trækfuld gaard.
Umanerlig slittte stolbetræk. En prest i røk og
damp.
Det var hjem der.
Far snakker om spekeflesket og harebestanden.
Han ler naar han husker paa prestebøssen —
Marcus snakker om de tretten gamle græske
mynterne, onkel gav ham. Mette om den
kvelden, de klædde sig ut og danset paa kjøkkenet. —
Jeg tænker mest paa hende. —
Hun har ingen anden tidsregning end barna.
„Ja det var det aaret Minken blev født,“ sier hun
naar de snakker om rigsretsaaret —. „Og det
var den sommeren smaagutterne hadde
meslinger ...“ „Og det var like efter Toms
konfirmation.“
Den dagen hun fik den første av de elleve —
den dagen skaptes jorden og himlen. Bak alle
hendes rynker ligger liksom et ungkoneansigt og
bevæges i lykke hvergang hun snakker om
det ... Og siden blev det morgen og aften for
hende i femogtyve aar og der skedde store og
omveltende ting, og hun nævner dem som
verdensbegivenheter skal nævnes og alle men og
alle hvorfor forstummer i mig foran hendes
trygge og milde ansigt.
Hun har mangfoldige rare smaa rynker —
somme har hun faat av smerten og somme av
glæden og de har stridd om pladsen og delt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
