Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isachsen var tilstede og min rørelse var ikke
større end det anstod sig for anledningen.
December.
Der kom bud efter mig imorges.
Moe’s seng var flyttet ind i spisestuen. Han
sat paa den og de saa begge stedvilde ut.
„Hun er endnu ikke forløst,“ sa han — „men
med Guds hjælp ... Hun har ropt paa dig et
par gange inat, sier jordmoren — men maaske
du ikke ...?“
Han stanser og ser tvilraadig og undskyldende
(og rede til tilbaketog) paa min frøkenperson.
Og tørrer sig over panden.
„Om bare et øieblik, Benedicte!“ sier han —
„det vil styrke hende at se dig.“
Hun stred endnu i fem timer før barnet
kom, og hun klemte mine hænder saa de
smerter ...
— — — — — —
De sier det sker ikke mirakler mer!
Jeg har set undret.
Og jeg bøier mig og knæler og sier: Herre,
Herre!
10 Januar 190—
Jeg bar Mettes barn til daaben.
„Undfanget i synd og født i misgjerning.“
Moe stod selv og sa det. Moe selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
