Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersøgelser af forskjellige Fiskeunger - Acerina vulgaris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I histologisk Henseende frembyde alle Stadierne en bestemt
Modsætning1 mellem et Ovarialparenchym og en Muskularis; den
sidste holder op ved Kanden af Ovarialfuren og indeholder tydelige
Blodkar. Ovarialparenchymet viser en overordentlig Kigdom af
Genitalceller, som hos de større Exemplarer delvis ere ved at
uddanne sig til Æg. Som hos de tidligere omtalte Fiskeunger ere
de mest perifert beliggende Ægceller videst fremskredne; de største
maale hos en Hun af 26Vs Mm. 0,03—-0,04 Mm. i Diameter.
I). Hos det mindste mandlige Exemplar, 13 Mm. langt, danne
Testes to tynde Strænge, tykkest omtrent paa Midten, af snart
ovalt, snart noget tresidet Gjennemsnit; hver er ophængt i sit
Mesorchium til Svømmeblæren og efter dennes Ophør til Nyren;
Beliggenheden er symmetrisk paa hver Side af Tarmen. Forenderne
naa frem paa Siderne af Mavesækken; bagtil forsvinder Mesorchium,
Testes nærme sig til hinanden og tabe sig som lave Fortykkelser af
Peritonaeum foran Urinblæren. Bygningen er som hos de mindste
Perca-Unger; den bageste Del indeholder ingen Genitalceller. Hos
Unger af 18 Mm. Længde ere disse bageste Ender af
Kjøus-anlæggene forenede og kunne følges ind under den forreste Del af
Urinblæren; selve Testes ere bievne tykkere, og deres Stroina har
ordnet sig i Fagværk, omsluttende tydelige Anlæg til de radiære
Sædkanaler. Denne Udvikling er skreden yderligere frem hos
Individer af 25 Mm. Længde, og desuden er den bageste sammen-
smeltede Del, Anlægget til det fælles Vas deferens, forlænget under
Urinblæren til helt bag Gattet, og der er nu deri optraadt
spalteformede Hulrum (Fig. 39), som mere eller mindre staa i Forbindelse
med hinanden og kunne spores næsten til den bageste Ende.
Altsaa er her ved Spaltning i Vævet tydelig nok dannet den for begge
Testes fælles Udførselsvej, som dog endnu mangler Udmunding.
Gasterosteus aculeatus Linn.
De Unger af Hundestejlen, som jeg har kunnet undersøge,
vare alle temmelig store og udviklede, de mindste 12, de største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
