Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gulddaasen, versificeret Anecdote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Gulddaasen.
og dertil dette Ojekast ——!
Nu gik de sidste Kræfter tabte,
det var en dobbelt Overlast,
hvortil hans Nerver ei var skabte.
Først blev han hvid, saa blev han rod,
saa vakled han, men Kongen bød
ham jo at tale, og i panisk
Forskraekkelse han lod mechanisk.
Men ak, hvad hjalp det Munden gik! ——
Hvad hjælper alslags · Mechanik,
naar Tanken først er løben fra os!
Hvert Ord blev stillet reent forkeert,
hver Sætning ynkelig spoleert,
den hele Tale blev et Chaos;
og nu var Kongen ilde stemt
til Fjas og Skjæmt,
og, da i Talens Løb Baronen
tog fejl og satte sig paa Thronen,
og tituleerte Fyrsten blot
»En stakkels ringe Undersaat,
der ikke var hans Naade værdig« —
See, da var Majestceten færdig!
Da brast de allersidste Baand,
som holdt hans Heftighed tilbage:
Han gav ham med hojstegen Haand
en allernaadigst Sandsekage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
