Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gulddaasen, versificeret Anecdote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gulddaasen. 5 I
og Baron Gyllenstam især,«
saa laante Fyrsten naadigt Øre
og svarte: ,,Ia, det la’er sig høre.
Jaltfald — bedste Hr Baron! ·—
· saa har De nu min Protection,
og jeg skals ee, hvad jeg kan gjorel« —
See, det var sOrd at hore paa!
Men, da Baronen skulde gaae,
blev Kongens Naade først fuldstændig:
Han skjænkte ham hojstegenhaendig
sit Billed en minjature,
indfattet i en smuk og dyr
Gulddaase, som paa alle Kanter
var velbesat med Diamanter.
En saadan Gunst, en saadan Ære,
n saadan Daase fremfor Alt,
var meer, end Manden kunde bære, —
det saae man strax paa hans Gestalt,
da han steg ud as Cabinettet.
Nu var hans Blik mod Lostet rettet,
hans Sjæl var voxet, og hans Krop
var svulmet til en dobbel Drojde,
hanssKnebelsbart var stroget op,
og Næsen viste Poli-Hojde,
ja, hver en Mine, hvert et Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
