Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
af os tømme vort Bæger for Emilie, om hvem vi endnu
intet andet ved, end at du har elsket hende.«
Og dermed drak de.
»Emilie havde ingen Fader, oghendesModer var langt
borte, da jég saa hende første Gang. Vi enedes straks om
at elske hinanden, hun var seksten Aar, og jeg var atten.
Det var her i Paris i det Aar, vor naadige Konge sad
fangen i Toledo; —Pest ramme dem, der sveg ham i Slaget.
Vi var alle bedrøvede, men ved Emilie blev jeg glad. Hun
kendte ikke de skønne Videnskaber, hun kunde ikke sy
et Sting, men hun gik flittig til Messe og skriftede saa tidt,
hendes Skriftefader bød hende det. Emilie var from, og
en Tid var dette ved at gøre mig ugudelig. Men saa
sejrede Emilies Fromhed over mig.
Naar jeg nu skal berette om hende, ved jeg ikke stort
at sige — egentlig intet. Thi hvad jeg kunde berette om
Emilie og mig, vilde ikke glæde Eder, som ikke kender
Emilie. — Jeg hader Folk, der taler vidt og bredt om
deres Elskerinder; fordi Mindet glæder dem selv, ved de
Taaber ikke, at deres Tale keder andre.
Og dog var Emilie i atten Maaneder mit Liv. Jeghusker
ikke et Ord, hun sagde til mig, saa lidt som jeg husker
noget, jeg sagde til hende. Jo — at hun sagde min
Vædder, og jeg kaldte hende min Gris — dette husker jeg —
ikke fordi det er noget særligt, men fordi det var saaledes.
Og dog lærte Emilie mig alt, hvad en Kvinde kan lære
en Mand. Ingen har siden kunnet lære mig mere. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
