Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
gjaldt andre. Men Bent Bille var en Nordbo, han tænkte
over Tingene og for ham var de store Maal hele og
fuldkomne. Synden gjorde ham mindre, syntes han. Han
spøgede vel nok medden, men inderstinde led han under
den.
Han var Mand og Præst. Det maatte man kunde være
uden Synd.
Det varede lidt, inden Rabelais forstod ham.
Nordboens Væsen er fremmed for den galliske Mand. Men da
Doktoren flk Blik derfor, morede det ham. Den
syndefulde Josef med den hyppige Anger var pudsig, syntes
han. Han mindedes Charmides’ Ord ved Symposion,
Han spøgede dermed, og Bent blev vred.
I flere Dage saa Rabelais ham ikke. Saa følte han
Længsel efter den smukke, blonde Yngling oggiktilhamihans
Stue,
Bent blev glad, han længtes efter Mesteren, men vilde
ikke søge ham.
De drak ikke — men taltes længe ved. Bent talte om
sine Studier og sit Maal—Bispestaven, og Mesteren talte
om Munke. Det gjorde han tidt ogblevdervedaltidbitter.
Saa brød han af.
»Om Munkene vil jeg ikke tale mere. Jeg kender dem
selv, og Erasmus har skildret de lusede Munke fra
Mon-tagu, som I bør læse om og saa være færdig med Munkene.
De æder Verdens Skarn, Skarnagere, som de er, de lever
i Klostre adskilte fra Verden, som Latrinerne ligger ad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
