Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
raadspørger de den hellige Skrift, som om den var en
Almuébog med letfattelige Husraad for alskens Sot og
Skade og ikke Historien om et Afsnit af Tiden, hvad den
er. Deraf kommer Farerne for den enkelte, Jammer for
alt Folket«
»Det maa I sige mere om, Mester,«sagde Bent. Det vilde
han høre.
Rabelais talte bredt og selvbehageligt, det var et Emne,
der morede ham, og han holdt af at docere.
»Den fattige Mand har i sin Hytte en eneste Stue, der
ser han Lyset og vokser til, der æder han sin Mad, sover
sin Søvn, der avler han sine Børn, og hans Hustru føder
dem der; der knæler han i Bøn, der raser han i
Drukkenskab, der synder han kan hænde, naar Kvinden er ude
og en anden vil, — der dør han omsider, hvis han ikke
segner i sin Mark under sit Trælleaag. —
En eneste fattig Stue!
Men Herremanden har et Slot, en Hal, et Spiserum, et
Soverum, et Kapel, hvor han beder, etRum hvor han
arbejder eller drikker, kanhænde et lønligt Kammer, hvor
han synder, mensHustruen snorker i den
stateligeÆgte-seng.
Han har et helt Hus med mange Kamre.
Og som jeg sagde, han har sit Gudshus ogsaa til Bøn
og Spægelse. Han ved, hvad Kejserens eréog hvad Guds
er. I Kapellet er han from, som det bør sig, i Lønkamret
er han, — som han er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
