Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Den Verden, Thales begreb, Sokrates forstod, Platon og
Aristoteles forklarede. De hellige Fædre har samlet det
alt i Gud, fordi Slægten i sin Barndom ikke ævnede at
give Gud, hvad Guds var, og Kejseren, hvad Kejserens
var. Slægten vilde i sin Uforstand vælge Kejseren og give
Kejseren, som den fattede — alt. Saa tvang Gud ved sin
Kirke Slægten til at give Kejseren gennem ham. Men Ti-,
den kom, da Slægten forstod; de Ypperste forstod først,
og da løsnede Gud Tøjlen, da viste han de Faa og Kloge
Verden og lod dem søge der, hvor de skulde finde, hvad
Menneskets var. For sig selv beholdt han kun det
Ufattelige.
Saa højt skal du vide er Mennesket naaet i de Sekler,
der svandt.«
»Og I tror ikke, at Slægten fri for Baand vil glemme
Gud og atter tjene Kejseren alene?«
»Enkelte Svage vil det — Mange, Utallige maaske,
Slægten ikke. Gudsbilledets Præg bærer Slægten, og paa
det Ufatteliges Tærskel vil den knælende strække
Armene mod Gud!
Frihed, Yngling, er Gudspræget i Menneskets Sjæl.
Slægtens Barndomstid i Kirkens Ledebaand er nu tilende, og
som den fribaarne Yngling skal den skue Herligheden,
lære Menneskeaandens Rigdom at kende, som den
straalede i Hellas og Rom. Men for at dette kan ske, maa der
være én Hal i Huset, og Templet ligge højt og ene paa sit
Bjerg.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
