Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
rerne« med Stokkeslag og Prygl. I er stævnet og véd, at
udebliver I, vil I synde mod denhøjesteLov for en
Adelsmand. —Ærbødighed mod de skønne—thi denne Dame
er meget skøn.«
Bent gjorde en Bevægelse.
»Benedictus,« sagde du Bellay.»Sanct Benedictus, vær
nu rimelig. Denne Dame er dydig, ung, smuk, rig, vittig,
lærd saagar. — Hun vil tale med Jer, og Herregud er I
bange, saa gør som Josef, tag Eders næstbedste Kappe
med, og lad den blive, om det bliver Jer for hedt. I en
Kreds af Mandfolk, som forleden ved vor Symposion, tør
en dydig, ung Mand gøre Regning paa nogen
Opmærksomhed for sin Sjældenheds Skyld, men vil han bevare sit
Ry, maa han ogsaa vise, at han ikke mangler Mod til at
staa mod Kvinden. Dixi—jeg sender min Karl, og I
kommer.«
Dermed forsvandt Xavier du Bellay, Arving tilLangey.
Bent Bille gik hjem og tænkte. Hjemme i Danmark
havde han aldrig tænkt over den Slags Vaabendaad, til
Tiden kom, da han skulde gnide sit Sæde mod
Lærebænken. Han læste flittigt og aad dertil bravt. Og i Paris
opdagede han, at hanintetkunde og meget vanskelig kunde
lære noget, før den Tid kom, da han maatte bort
Han aabnede Døren til de Haller, hvor Oldtidens Skatte
laa gemt, han lukkede den atter, overvældet ved
Mængden af Skatte. Han stirrede ind i Kirken ogTheologernes
Læresal, han hørte de evangeliske Taler paa Stræder og
ö*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
