Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
jage, de maatte gerne være lærde i Latinen og Græsken,
men Theologien var rent ud sagt af Mode.
Den besørgede Sorbonnen i Paris, og naar Kong Frans
var i det Humør, hørte han Sorbonnisterne og brændte
Mændene fra Meaux. Til andre Tider gav han de
evangeliske store Gaver og tog deres varme Tilhængere Clement
Marot til Hofpoet, ja, sendte saagar Guillaume du Bellay
til Wittenberg efter Melanchton, der imidlertid klogeligen
betakkede sig.
Theologien morede ikke Kong Frans, og
Frankriggjorde, hvad Kong Frans gjorde.
Bent var i Frankrig og opgav Theologien.
Men et tredie Studiefag viste sig, som Bent ikke havde
anet, og som vilde have forfærdet hans fromme Moder,
Pernille Mouridsdatter.
Det var et Studiefag, som Kong Frans og med ham
Frankrig dyrkede, hvor det lod Theologien ligge. Ved
Rabelais Symposion var Bent indviet i Studiet, han havde
skudt det til Side, men det gik levende rundt paa Gader og
Stræder og stirrede paa ham med meget nysgerrige Øjne.
Om Fanden var paa Spil eller ikke, vidste Bent ikke
ret, men hvor han gik eller stod, voksede der Kvinder op
mellem Gadens Sten.
Og Paris var brolagt, ikke dyndlagt som København.
Dette Studiefag lod sig ikke afvise som Theologien. Og
det pirrede Bent i Længden. De andre talte aldrig om
andet, han drømte og digtede ikke om andet selv. Men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
