Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Porthvælvingen ved et stort Hus i Rue St Jacques. Han
syntes ikke9 han kunde sige nej, og ikke sandt, den, der
besejrer sig selv, er større end den, der betvinger en By.
Bent var stærk i Dyden, og det vidste han; dog slog han
Kors for sig, inden han bankede og sendte sin Helgen St.
Bent en venlig Tanke. Thi intet gør saa godt i Farens
Stund, som at paakalde de Hellige.
Efter denne Paakaldelse aabnedes Døren, og en køn,
lille Pige med stivede Skørter og en lille Kyse paa
Hovedet stod for ham. Hun lagde Fingeren paa Munden, og
han fulgte. Hun skottede til ham, som vilde hun tage
Skøn over sin Herskerindes nye Erobring.
Bent gik alvorlig som en Skriftefader, der gaar til sin
Dont St. Bent var med ham. I et lille Kammer med
Billeder og Statuer, ikke hellige, men sikkert kostbare, traf
han Husets Frue, en statelig Dame i en let, antikiseret
Hjemmedragt med gyldent Diadem i lysebrunt Haar.
Det var Grevinde Claude de Neuilly—Greven var ikke
tilstede, han var i Toledo som Ambassadør og befandt sig
vel der. Grevinden ønskede ham ikke tilbage, og Bent,
der ikke kendte ham, savnede ham ikke.
Grevinden gik lige hen til Bent og kyssede ham midt
paa Munden.
Det var Skik i Frankrig og betød kun Goddag — ikke
mere, maaske Godaften, for Kysset varede længe og var
ret inderligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
