Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Bent smilede og sporede sin Hest.
De tog Vejen imod Amiens.
Kort udenfor Byen saa de et sælsomt Syn. Paa
Grønsværet tæt ved Vejen knælede en ung Mand, klædt i en
tarvelig Dragt, med bagbundne Hænder, og just som de
naaede tæt hen til ham, lynede et bredt Sværd i Luften,
og Ynglingens Hoved rullede i Græsset, medens Blodet
stod i en tyk Søjle af hans Hals.
Bent standsede Hesten.
Nogle Karle greb Hovedet og naglede det til en Pæl
midt imellem Geviret af en vældig Kronhjort.
Jørgen trak paa Skuldrene. — »Det er en Krybskytte,
der straffes,« sagde han — »det er Landets Skik — se nu
deri«
Bent saa, hvorledes de rev Klæderne af den hovedløse
Krop og huggede den med Øxer i fire Parter, som
Slagteren deler et Lam.
»Nu kører de Stumperne ud i Skoven og kaster dem
der,« sagde Jørgen. »Det er kort Proces og meget
fornuftigt, saa har Stormændene deres Vildt i Fred.«
Bent syntes, det var vel meget for en saadan Forseelse.
De red fremad. Rundt om laa Gaarde i Ruiner, og
Markerne laa uden Dyrkning. Dét var her, Hertugen af
Suf-folk og hans Folk havde hærget og plyndret faa Aar forud.
Jørgen fortalte om Lombardiet og Valpladsen i Schweiz
og Tyskland, om Plyndring og Mord og om
Landsknægtehærenes Tog gennem afbrændte Byer og afsvedneMarker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>