Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
spurgte ham, om det ikke var den unge Mand, derfældede
Vildsvinet paa Kongejagten Dagen forud ?
Bent sagde Jo.
Saa bad Svenden ham og hans Følgesvend gaa med til
Slottet, hans Herre vilde 9erne beværte dem.
Det sagde de ja til og fulgte Svenden.
Borgen laa paa en Høj, en Vej løb snirklet op til den
over en Dæmning. Rundt om den var en Grav. Broen var
firet ned, men tæt bag Broen hævede sig et mægtigt
Sandstens Taarn med en stærk Plankeport. Her stod en vældig
Portgemmer med en Landse og et Horn.
Han bøjede sig dybt for Bent og hans Følgesvend og
førte dem ind i den snævre Slotsgaard, hvor Slottets Ejer,
en venlig, ældre Herre i sort Fløjelsvams, stod i den
hvælvede Hoveddør og strakte Armene ud til Velkomst. Han
traadte hen til Bent og kyssede ham paa begge Kinder.
»MitNavn er Monsieur de Crecqui,« sagde han — »jeg
er en Frænde af højsalig Kong Ludvig og har en Ven i
Eders Land, Bispen afZéland, en prægtig Herre, som har
været min Gæst. Jeg saa Eder ride ad Vejen og tillod mig
at bede Eder være min Gæst i Dag, som I i Gaar var min
Konges.«
Bent var høflig. —
Franskmanden hilste venligt paa Junker Jørgen og tog
saa Bent ved Haanden og førte ham ad den snoede
Egetræstrappe op i Slottets Hal. Langs Væggene i Hallen
hang Haandskydevaaben saa tæt, at de skjulte Væggens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
